Forløb

Individuelt forløb tilpasset dig og dine behov

Første konsultation

Udgangspunktet er altid dig og dine erfaringer.

Sammen afdækker vi, hvad du ønsker hjælp til. Vi tager os god tid til at nå hele vejen rundt om din livssituation, dine problemer og dine mål.

I løbet af samtalen spørger jeg ind til:

- Sygehistorie og tidligere erfaring med behandling

- Civilstatus: familie og beskæftigelse

- Patologi: sygdom/allergier, medicin og kosttilskud

- Fysisk aktivitet: daglig aktivitet og træning

- Madvaner og præferencer

Du bliver vejet, får taget kropsmål, og hvis du ønsker det, får du også en kropsanalyse.

En kropsanalyse er en indikator for, hvor sund din krop er, og hvilke parametre det er hensigtsmæssigt at ændre på i forhold til din livsstil. En fuld kropsanalyse måler og kalkulerer: vægt, fedtprocent, fedtmasse, fedtfri masse, muskelmasse, mængde vand i kroppen, knoglemasse, BMR (basalstofskifte), metabolisk alder, viskeral fedtmasse samt BMI (Body mass index).

Dine oplysninger og kropsanalysen danner udgangspunkt for en individuel vejledning med fokus på dit problem og forslag til behandling. Sammen udarbejder vi en skræddersyet behandlingsplan med mål og delmål.


Opfølgende konsultationer

I de opfølgende konsultationer ligger fokus på:

- Hvordan det er gået siden sidst?

- Status i forhold til mål og delmål.  

- Kostplanen. Skal den tilpasses eller helt ændres?

- Din udvikling. Går det fremad eller?

- Kropsanalyse og opfølgning.


Men det er altid dig, der er i centrum, og det er altid dig, der bestemmer hvad samtalen skal indeholde.

Kontakt mig og få dit eget personlige forløb

Kontakt mig og bestil tid til en gratis forsamtale

Book en tid